395.000 kroner til idrætsforeningerne i Skanderborg Kommune

Image

DIF og DGI’s foreningspulje bevilgede i fjor 395.000 kroner til forskellige initiativer i en række idrætsforeninger i Skanderborg Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

»Jeg glæder mig over, at de frivillige kræfter og medlemmerne ude i idrætsforeningerne på den her måde får en hjælpende hånd. Idrætsforeninger er med til at skabe fællesskaber og sunde aktiviteter i alle Danmarks lokalsamfund, og den her pulje bakker op om det gode arbejde i foreningerne,« siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre står Socialdemokratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.

Puljen gør drømme til virkelighed

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI’s foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger. I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner.

»Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne,« siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Den 1. marts 2020 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider.

I Skanderborg Kommune fik følgende foreningerne bevilget støtte i 2019 (foreninger i Galten Folkeblads udgivelsesområde er fremhævet med fed skrift):

Hørning Tennisklub 30.000 kroner
Stilling Idrætsforening 30.000
Skanderborg Roklub 30.000
Skanderborg-Stilling Skytteforening 29.999
Gl. Rye MTB 29.100
Dansk Skoleidræt Østjylland 28.700
Låsby Svømmeklub 28.200
Ry Roklub 26.000
Galten Forenede Sportsklubber 25.000
Galten Skytteforening 20.875

Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub 20.000
Stjær Boldklub 20.000
Skanderborg Vandski Klub 18.500
Skovby Sportsklub 18.460
Galten Skovby eSport 17.000

Ry Bordtennisklub 14.288
Gl. Rye Kajakklub 10.299

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-