30 års jubilæum hos bofællesskabet på Skolevej

Image
Vejret på jubilæumsdagen skiftede fra overskyet til høj sol. Derfor blev der til slut også brug for den nye parasol som beboerne i bofællesskabet havde fået af alle de pårørende.

Bofællesskabet Skolevej 40 i Galten fejrede 1. juli 30 års jubilæum med pølsevogn og kage.

Den 1. juli 1991 stod seks glade mennesker klar til at flytte ind i et nyt bofællesskab på Skolevej 40 i galten. Tre af dem bor stadig i bofællesskabet. To af dem er kærester og har været det siden 1994.

I anledning af jubilæet havde man inviteret venner, familier, bofællesskabet Firkløvervej i Galten, bofællesskabet Toftegårdsvej i Hørning, bofællesskabet Brunhøj i Ry, samt gamle medarbejdere til en hyggelig fest med pølsevogn og kage.

Mange har kendt hinanden i 30 år, så der kom mange gode historier om gamle dage på bordet, hvilket gør det hele meget mere hyggeligt og familiært.

Pårørende gav en parasol

»Dagen startede overskyet men endte med høj sol så vi måtte finde den nye parasol frem som de havde fået af alle de pårørende. Der var taler og sange og alle var meget tilfredse med den store dag,« fortæller Tina Laursen.

Hver beboer i bofællesskabet har en to-værelses lejlighed. Derudover er der fællesstue og fælles køkken.

Læs Galten Folkeblad 7. juli 2021

Del på
Leo Rasmussen Automobiler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-