25-års jubilar hos Skovby Møbelfabrik

Image
Anne Skarregaard, Harlev har i 25 år været ansat hos Skovby Møbelfabrik.

Anne Skarregaard, kan d. 1. august fejre 25-års jubilæum hos Skovby Møbelfabrik A/S.

Anne er uddannet tresproglig korrespondent og merkonom og blev ansat som salgskoordinator i firmaets salgsafdeling i 1997.

De primære opgaver var vedligeholdelse og opfølgning på salgsbudgetter. Dette er stadig en vigtig opgave, men Anne er siden, grundet sine gode egenskaber og indsigt, blevet en vigtig brik i koordinering mellem salg og produktion og varetager desuden udarbejdelsen af prislister og leveringsinformationer.

Gennem et tidligere længerevarende ophold i Frankrig, har Anne opnået perfekt indsigt i landets sprog og kultur og varetager derfor naturligt firmaets afsætning på dette marked.

Endelig er Anne, qua sine mange år i firmaet, blevet en naturlig sparringspartner for firmaets salgsledelse, lige som hun altid har nydt respekt og anerkendelse fra kolleger og kunder.

Anne bor i Harlev og er et aktivt familiemenneske, der gerne bruger tid sammen med sine to voksne døtre. Den øvrige fritid bruger hun på sine to islandske heste og sit sommerhus.

I forbindelse med jubilæet vil Anne blive fejret af firmaet og kollegerne.

Læs Galten Folkeblad 27. juli 2022

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-