200 gæster til koncert i torsdags – hvor mange kigger forbi i denne uge?

Image
Det lokale band Second Hand skulle have optrådt ved sommerkoncerterne sidste år, men måtte aflyse grundet regnvejr. Den risiko skulle være minimal i denne uge. De spilleglade musikere i Second Hand sværger til musik fra 50'erne, 60'erne og 70'erne.

Vejret har hidtil været med arrangørerne bag sommerkoncerterne på Torvet.

»Nøøøj vi havde godt vejr til sommerkoncerten med The A-side. Omkring 200 gæster indtog Torvet og sikke dejlige rammer, lige midt i solnedgangen. Vi siger tak for musikken,« lyder det fra Tove Severinsen.

Torsdag i indeværende uge byder man velkommen til det lokale band “Second Hand”.

»Dem havde vi en aftale med sidste år, men måtte aflyse på grund af vejret. Nu håber vi på solrigt og tørt vejr på torsdag, så vi kan få fornøjelsen. De byder på pop- og rock-musik fra 60'erne og 70'erne. Bl.a. lover de musik af John Mogensen og Shu-bi-dua. Vi håber på, at vores trofaste oplagte publikum finder vej til Torvet. Og vejrudsigten lover varmt sommervejr. Så paraplyen skal skiftes ud med solcreme,« anbefaler Tove Severinsen.

De spilleglade musikere i Second Hand har spillet sammen i cirka fire år.

Læs Galten Folkeblad 24. juni 2026

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block