Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

112.495 kroner til lokale foreninger

Der var smil, glæde og godt humør i Jutlander Banks lokaler, da Galten Sparekasses Fond endnu en gang havde inviteret til endnu en uddeling af fondsmidler.

»Vi har endnu en gang haft rekordmange ansøgere. Vi har fået åbnet lokalsamfundets øjne for vores fond. Det glæder bestyrelsen meget, at vi med tiltaget om at gøre uddelingerne mere festlige har oplevet, at antallet af ansøgere er stigende,« siger den glade afdelingsdirektør i Jutlander Bank, Morten Greve.

Galten Sparekasses Fond uddeler hvert år op mod en halv million kroner ud til lokale formål.

»Vi er godt klar over, at vi en gang i mellem må sige nej. Vi er også godt klar over, at vi en gang i mellem kun kan komme med en del af det ansøgte beløb, men vores oplevelse er, at pengene – uanset om de er få eller mange – gør både stor glæde og stor gavn, hvor de lander. Faktisk så opfordrer vi alle til at ansøge – og gerne flere gange. Det kan godt være, man har fået nej tre gange men ja den 4. gang,« siger Morten Greve. Ansøgningsskemaer kan afhentes i Jutlander Bank.

Denne gang blev i alt 112.495 kroner tildelt foreninger og aktiviteter - fra sportsklubber til forsamlingshus til kulturen og meget andet.

Fonden holder bestyrelsesmøde igen medio august. 

Læs Galten Folkeblad 24. april 2018