20-årig fra Harlev sigtes for flere indbrud

Østjyllands Politi fik fredag formiddag en 20-årig mand fra Harlev fremstillet for retten i Aarhus. Manden sigtes for flere indbrud. 
En gerningsmand forsøgte torsdag kl. 11.38 at bryde ind i et hus på Silkeborgvej.  Politiets hunde var hurtigt fremme og fik med det samme spor efter gerningsmanden, som en af politiets motorcykelbetjente, der først nåede frem, så løbe fra gerningsstedet. 
Hunden fulgte spor gennem flere villahaver, over flere hegn og gennem en tjørnehæk. Tilbage på Silkeborgvej slog hunden ind ved en villa, hvor den fandt gerningsmanden gemt i en kælderskakt. 
Den anholdte sigtes også for et indbrud på Oehlenschlægervej i Åbyhøj, begået tidligere samme dag.
Under sporsøgningen fandt hunden nemlig en smidt plasticpose, hvor der var stjålne bærbare pc'ere samt en Kaj Bojesen-abe fra dette indbrud.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-