På et tidspunkt mellem onsdag og lørdag var en tyv på spil i en bolig på Låsbyvej i Nørre Vissing. Tyvens udbytte blev en fladskærm, to vaser samt en firearmet messinglysestage.
Mandag aften bad Sydøstjyllands Politi offentligheden om hjælp til at finde en 76-årig mand, som ved 14-tiden om eftermiddagen havde forladt sit hjem ved Sjelle, angiveligt i deprimeret tilstand.
I onsdags afholdtes den månedlige fællesspisning i Virkelyst beboerhus. Arrangementet omfatter middag og samvær for enlige ældre i lokalområdet og har eksisteret siden 2012.
Fra en villa på P. Hedegårds Vej i Låsby blev der mandag på et tidspunkt mellem kl. 12 og 18 stjålet en sort pung med 500 kroner og diverse kort.Tyven kom ind via en ulåst terrassedør.