Fra VW Golf, der holdt parkeret på Gyvelvej i Galten, er der på et tidspunkt mellem torsdag kl. 17 og fredag kl. 07.15 blevet stjålet en sportstaske indeholdende sportstøj.
En Renault håndværkerbil, der holdt parkeret på Frejasvej i Galten, er blevet ribbet for værktøj på et tidspunkt mellem torsdag kl. 15.30 og mandag kl. 06.45.
Fredag kl. 16.48 standsede politiet en 54-årig knallertkører Silkeborgvej i Galten.
Vedkommende, der er fra Skanderborg, blev sigtet for spirituskørsel.
Onsdag kl. 20.40 modtog politiet anmeldelse om et indbrud begået i en villa i Skovbyparken.
Tyven havde skaffet sig adgang ved at knuse et sydvendt vindue med en sten.