Uvejr førte til programændringer i Herskind

Image
Uvejr førte til programændringer i Herskind
Det kraftige uvejr over lokalområdet lørdag formiddag kom til at vende op og ned på de programsatte aktiviteter ved Herskind Boldklubs Sommerfest.
Under det fælles morgenbord i festtelt tordnede det så voldsomt at formiddagens løbe og cykeltur blev aflyst og erstattet med høvdingebold i hallen. 
»Til stor morskab for både med børn og voksne,« fortæller Ulla Østergaard Hansen fra Herskind Boldklub og tilføjer:
»De første fodboldkampe måtte også aflyses da det tordnede og lynede. Herefter var der gang i kampene både ungdomshold og oldboys.«
Da dyreskuet skulle i gang kom der lidt opklaring i vejret. Arrangørerne fik uddelt diplomer til de fremmødte børn med deres dyr.
Som noget nyt var det muligt at få en standplads – og på grund af vejret fik man dem flyttet ind i teltet.
Eftermiddagen blev afsluttet med rundbold på boldbanerne. 
Fugtig lørdag aften
Lørdag aften gav de den gas i Herskind. Det blev en fugtig aften i mere end en forstand.. Der var sved på panden og ganen blev fugtet mens Backflash rockede fra scenen.
»Det var en dejlig aften. Generelt var besøgstallet ikke så stort om lørdagen – formodentlig p.g.a. af de heftige regnbyger, lyn og torden,« vurderer Ulla Østergaard Hansen. 
Tombola med 800 gevinster
Om fredagen var pladsen godt besøgt. Der var børneaktiviteter med sækkeløb og æggeløb samt gang i tombolaen
»Vi havde en super tombola med 800 gevinster, som vi har fået sponsoreret fra forskellige virksomheder og private. Kæmpe tak for det,« siger Ulla Østergaard Hansen
I hallen var der børnedisko og i teltet sørgede Herskind All Stars for underholdning til de voksne.
Søndag fra kl. 11 stod den på oprydning og en masse frivillige mødte op og gav en hånd med.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-