Udtryksfuld Galten kirke genindviet

Image
Udtryksfuld Galten kirke genindviet
Biskop Kjeld Holm prædikerer ved genindvielsen af Galten kirke i søndags. I baggrunden ses Peter Brandes forgyldte altertavle-relief, der viser den genopstande Jesus, der bryder brødet.
Siden maj har håndværkere og kunstnere regeret i Galten kirke. I søndags blev frugten af arbejdet vist frem.
»Galten kirke er i den grad blev fornyet - på smukkeste vis.« 
Sådan afrundede biskop Kjeld Holm søndag formiddag sin prædiken i forbindelse med genindvielsen af Galten kirke efter syv måneders omfattende renoverings- og ombygningsarbejder til samlet 4,6 mio. kroner.
Set udefra ligner kirken sig selv. Indendøre åbenbarer sig derimod et markant andet rum, domineret af Peter Brandes' kunstværker, men også af en arkitektonisk tænkt nyindretning af “inventaret”, idet døbefonten er rykket et par meter nærmere menigheden, ligesom prædikestolen ikke længere er indeklemt i hjørnet, men klædeligt er rykket ud fra væggene. 
Dertil skal lægges et markant betongulv på arealet under døbefont og prædikestol. Nogle lige så opmærksomhedspåkaldende karrygule “siddeunderlag” på kirkebænkene, samt en række markante/bastante lamper ned gennem kirkeskibet.
Alt dette trænges imidlertid i baggrunden af de to hjørnestene i Peter Brandes’ udsmykning. Dels den forgyldte altertavle, og ikke mindst visualiseringen af De Ti Bud i kirkens ti tavlelignende vinduespartier.
»Ideen vedrørende De Ti Bud fik jeg straks, da jeg så, at der er 10 store vinduer i kirkerummet. Det er første gang, jeg har brugt dem som motiv, og måske første gang overhovedet, at nogen har benyttet det i et glasmaleri,« forklarede Peter Brandes i sidste uge, da han var forbi kirken for at få den trefløjede altertavle monteret. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. december
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-