Midttrafik kører særlige Smuk-busser til og fra Bøgeskoven 6.-10. august. Læs nærmere på Midttrafiks særlige Smukfest infoside.
Musikfans fra Aarhus, Odder, Horsens, Silkeborg, Solbjerg eller Galten kan med fordel sætte sig på bussen, når Smukfest rammer Bøgeskoven fra 6. til 10. august. Midttrafik har igen i år indsat de populære særbusser, der sidste år slog passagerrekord med mere end 85.000 passagerer.
Midttrafik har samlet køreplaner og info om busserne på en særlig infoside (www.midttrafik.dk/smukfest) om Smukfest. Den ekstra kørsel fremgår også af Rejseplanen.
Smuk-billet tur/retur koster 99 kr. i Rejsebillet-appen og gælder i 16 timer fra købstidspunktet
Rejsekort-appen giver 20% rabat aften og weekend. Check ind og ud med swipe på dagen.
Det er også muligt at bruge Midttrafiks andre billetter, som f.eks. enkeltbilletter og pendlerkort.
