Sundhedsfremme for voksne har mange ansigter. Blandt de særlige tilbud er naturtræning i Smedeskoven ved Galten.
I torsdags markerede Skanderborg Kommune Sundhedsdagen 2025 med et særligt fremstød målrettet mænd.
Det blev afholdt et stykke fra alfarvej i Smedeskoven ved Galten, hvor der i en lysning åbenbarede sig et naturtræningsområde.
Blandt de fremmødte traf Folkebladet sundhedskonsulent Søren Drivsholm fra Det Kommunale Sundhedscenter samt pensionsten Leif Harbo fra Storring.
»Vi ser jo, at der ikke deltager lige så mange mænd som kvinder i vore tilbud,« begrunderde Søren Drivsholm tiltaget.
Han skønner, at kvinder i højere grad end mænd er tiltrukket af træning i en sal, hvorimod mænd hellere vil være ude og have noget fælles at mødes om, hvilket også gavner den mentale sundhed.
»Jeg synes, at snakken går lidt nemmere herude, og så kan man nemmere gå lidt til og fra. Det er derfor, vi laver noget udendørs,« siger Søren Drivholm og slår ud med armene mod de prægtige udendørs rammer med "træningsredskaber" etableret af lokale borgere.
12 mænd mødes om torsdagen
Han giver ordet videre til Leif Harbo. Han er pensionist og bor i Storring. På frivillig basis står han for et ugentligt naturtræningstilbud for tolv mænd torsdage kl. 10.30-12.30 – inklusiv bålkaffe – i Smedeskoven og desuden et hold om tirsdagen ved Knudhule.
»Vi laver "junglegymnastik", brænder bål, går en tur og snakker, laver armbøjninger eller hvad nu den enkelte kan,« forklarer Leif Harbo om indholdet af det aktuelt fuldtegnede hold.
En fornøjelse at hjælpe
Personligt engagerede Leif sig i det frivillige arbejde i kølvandet på et sygdomsforløb og tre operationer.
Hvad angår alder og baggrund er ...
