Med en omsætning på 9,4 mia. kr. og et nettoresultat på 620,6 mio. kr. forbedrede AVK indtjeningen markant i regnskabsåret 2024-25.
Omsætningen steg med 4,1 % fra 9,0 mia. kr. til 9,4 mia. kr., og dannede grundlag for et nettoresultat på 620,6 mio. kr., svarende til en stigning på ikke mindre end 23,8 % i forhold til året før.
Samtidig steg over-skudsgraden fra 9,7 % til 10,6 %. Koncernen forventer fortsat vækst og forbedrede resultater i 2025/26 med fokus på blandt andet automatisering, den grønne omstilling og fortsat markedsudvikling.
»Omsætningen lå lidt under det planlagte niveau, mens driftsresultat og overskudsgrad viste en markant forbedring. Fremgangen er sikret gennem organisk vækst, hvor opkøb bidrog begrænset med 0,3 % af om-sætningen mod 13 % året før,« konstaterer Lars Kudsk, finansdirektør i AVK og tilføjer:
»Trods fortsat opbremsning i økonomien på flere nøglemarkeder formår AVK at levere et tilfredsstillende resultat. Det afspejler en solid forretningsmodel med bred geografisk tilstedeværelse og stærke positioner på tværs af markedssegmenter. Denne styrke forstærkes af AVK’s kontinuerlige udvikling og udvidelse af produktprogrammet globalt
Positiv udvikling på alle felter
Blandt de faktorer, der har påvirket AVK’s resultat, er en positiv udvikling inden for smarte løsninger til kunstvanding i Italien, projekter inden for vandforsyning og afsaltning i Mellemøsten samt generel vækst på markederne i Indien og Sydøstasien. Hertil kommer koncernens fortsatte fokus på drifts- og procesoptimering, ligesom svagt faldende råvarepriser har haft en positiv effekt.
Begge AVK´s forretningsenheder bidrog positivt til resultatet. AVK Water Solutions opnåede en vækst på 6,8 %, blandt andet drevet af en øget andel fra projektmarkederne, men også gennem vækst på en række markeder. Det vigtige kinesiske marked var som forventet fortsat afdæmpet.
AVK Advanced Manufacturing realiserede en vækst på 10,6 %, primært i kraft af et stærkt salg af gummikomponenter, samt paller baseret på genanvendt plast.
Hidtil største investeringsprogram
I regnskabsåret nåede investeringerne op på 594 mio. kr. mod 433 mio. kr. året før.
Investeringsprogrammet, som ...
