Sommerfest med musik, lagkage og lotteri

Image
I Tjørnehavens cafe var der stande ved sommerfesten forleden.

Ældre Sagen, Røde Kors og Aktivitetsrådet stod i fredag bag endnu en vellykket sommerfest på Tjørnehaven.

Fællesskabsglæde, livsglæde og arbejdsglæde var omdrejningspunkter for borgmester Frands Fischers festtale ved sommerfesten på Tjørnehaven i fredags.

130 deltagere havde besøgt de stande i kælderen, hvor der var fokus på sundhed og trivsel.

En del havde også besøgt boderne i cafeen, hvor det blandt andet var muligt at købe flotte ting i træ, strik, blomster, smykker og kort. Galten Egnsarkiv havde også en spændende bod.

»Som altid blev der drukket masser af kaffe, spist boller og lagkage. Der blev snakket, hygget, grinet og nynnet med på de skønne sange, udført af Faffis Duo,« fortæller Trine Frengler fra Røde Kors, der sammen med Ældre Sagen og Aktivitetsrådet stod for arrangementet.

Over 100 gevinster

Da klokken blev 16 var det tid til at få udtrukket gevinsterne til lotteriet. Der var over 100  flotte gevinster, skænket af lokale firmaer og butikker.

»Det var meget overvældende og bragte stor glæde ved de heldige der vandt,« fortæller Trine Frengler og tilføjer:

»Arrangørerne Ældre Sagen, Aktivitetsrådet og Røde Kors ser med tilfredshed tilbage på endnu en succesfuld sommerfest, takker for fremmødet og takker alle frivillige og medarbejdere for en flot, fælles indsats.«

Læs Galten Folkeblad 12. juni 2024

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-