Restaurering af Galten Kirke udsættes

Image
Restaurering af Galten Kirke udsættes
Menighedsrådet mangler stadig 2 mio. kroner til restaurering og kunstudsmykning af Galten Kirke. Projektet er derfor udsat. En endelig afgørelse forventes senere på året.
Den planlagte restaurering og kunstneriske udsmykning af Galten kirke kommer ikke som planlagt til udførelse i 2013. 
Årsagen er at menighedsrådet endnu ikke har de nødvendige midler for gennemførelse af projektet. 
- Vi har på nuværende anskaffet ca. 2,5 mio. kroner ud af de nødvendige 4,5 mio. der skal bruges for at gennemføre projektet. Vores kunstner Peter Brandes ser dog med fortrøstning på projektets gennemførelse, da han har kontakt med en for os ukendt sponsor. Menighedsrådet håber derfor at projektet kan opstartes efter konfirmationen i 2014, siger formand for menighedsrådet, Poul Lund.
Dermed vil Galten Kirke ikke som ellers planlagt være lukket fra slutningen af april og hen over sommeren, og borgerne i Galten har således alligevel mulighed for at bruge kirken i forbindelse med diverse kirkelige handlinger i 2013.
Menighedsrådet forventer, at en endelig afgørelse kan foreligge med udgangen af august 2013.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-