Projektgruppe efterlyser hjælpende hænder

Image
Projektgruppe efterlyser hjælpende hænder
Lørdag d. 13. april kl. 10 til cirka 15 skal der sættes markeringspæle i jorden langs en ny sti. Projektgruppen bag efterlyser frivillige til at hjælpe med arbejdet.
Projektforum Galten-Skovby hjælper til med at lave et såkaldt Spor i Landskabet. Det er en sti, som kommer til at gå fra Skovbyskolen, mod nord forbi Christinedal, over Lyngbygård å. 
På den anden side af åen, bliver stien forbundet med et spor, som Landsbyrådet Herskind-Skivholme og Levefælleskabet Herta er i fuld gang med.
- Vi skal grave pæle ned til vejvisere langs sporet, så andre kan finde vej ad stien fra Skovby over åen til Herskind. Vi kan ikke gå på vandet, men vi kan gå over åen på den nyanlagte bro i nærheden af Lunden, fortæller Kristian Skovhus fra arbejdsgruppen og frister med muligheden for at få en god forårsoplevelse.
- Tag eventuelt de store børn, en spade og et waterpas og lidt ”godt” i rygsækken med, og hjælp med at sætte pæle en 3-5 timers tid. Vi skal arbejde sammen i hold på et par stykker og bliver nærmere informeret om, hvor og hvordan vi gør, når vi mødes.
Ofte overset natur
Pælene skal "plantes" lørdag den 13. april kl. 10  til ca. kl. 15. Hvis nogle kun kan hjælpe i et kortere tidsrum er det ifølge projektgruppen også ok.
- Vi kan tilbyde en sandwich og en vand eller øl ved 12-tiden, siger Kristian Skovhus og tilføjer om området som den nye sti vil lede brugerne igennem.
- Lyngbygaard ådal er et stykke fantastisk og ofte overset natur med den genslyngede å. Med det nye Spor i Landskabet, bliver det muligt for os alle at udnytte naturen meget bedre til en vandretur over ådalen og åen mellem vore byer. Undervejs kan man vælge at lægge turen forbi det ny fugletårn tæt ved åen syd for Herskind.
Har du tid og lyst til at give en hånd med? Så send en mail til info@galtenskovby.dk eller ring på 40 23 70 43 til Kristian Skovhus.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-