Ni projekter i Galten- Skovby til debat

Image
Ni projekter i Galten- Skovby til debat
Skovbyskoven på arealet mellem Østervangen, Mosagervænget, Tinbækparken, og AVK er blandt de projekter, der sættes til debat ved et møde torsdag.
God tilslutning til debatmøde torsdag i Klank-hallens møde-lokale.
Planer om skovrejsning, Lokalhistorie på farten, Spor i landskabet og Aktiviteter i fri er kun nogle af de ni projekter, som torsdag aften den 24. januar kl. 20.00 kommer til debat under et møde, som Projektforum Galten Skovby har inviteret til i Klank Hallens lokaler. 
Nogle af projekterne er langt fremme. F.eks. ventes planerne om Skovbyskoven, en labyrint ved Østergårdsstien og et Spor i landskabet til Lyngbygaard Aadal at blive en realitet allerede i 2013. Andre projekter som etablering af en svømmesø ved Klank, idéen om et sundhedsspor ved Smedeskoven/Lyngbygaard Ådal, gentænkning af Galten bymidte og påbegyndelse af en Stiboulevard fra Svaneparken til Skovby øst samt en skateboardbane vil også blive præsenteret på mødet. Ikke mindst opgaven omkring bymidten haster, idet der er afsat penge allerede i år.
- Vi glæder os meget til at præsentere projekterne og idéerne for de mange gæster, som allerede har tilmeldt sig til mødet, hvor også ledende personer fra Skanderborg Kommunes Plan & Erhverv vil deltage. Vi er nu så langt fremme, at vi har et stort behov for at præsentere forslagene og få skabt en debat om projekterne, siger formanden for Projektforum Galten-Skovby, Kristian Skovhus.
Interesserede kan endnu nå at tilmelde sig ved blot at sende en mail til info@galtenskovby.dk eller ringe til Kristian Skovhus på 4023 7043.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-