Morgenrengøring erstattes af eftermiddags-arrangement

Image
På lørdag gør en stribe borgere atter en frivillig indsats i et par timer i bestræbelserne på gøre Galten bymidte mere indbydende.

Galten Skovby City håber at få flere børnefamilier til at deltage i Ren By-arrangementet på lørdag efter flytning af starttidspunktet til klokken 13.

I en årrække har Galten Skovby City-forening stået bag et årligt initiativ, hvor borgerne opfordres til at give en hånd med en "forårsrengøring" i Galtens bymidte.

Hidtil har det været et arrangement forbeholdt de morgenfriske med start kl. 7.00 og efterfølgende morgenkaffe.

»Vi har hørt fra folk at man synes at det er for tidligt at skulle op til klokken 7 en lørdag morgen. Derfor har vi valgt at flytte arrangementet til lørdag eftermiddag, for at vi kan få flere børnefamilier ud at deltage,« fortæller Christian Berger fra Galten Skovby Citys bestyrelse.

Lodtrækning om flotte præmier

Princippet er ligesom hidtil at man møder op på Torvet, gerne medbringende en rive, skovl og kost, hvorefter opgaverne fordeles i mindre hold efter behov. Andre har selv ideer til hvad de kan tænke sig at bidrage med.

Alle som møder frem inden kl. 13 modtager et nummer som indgår i lodtrækningen om en række præmier, bl.a. Galten Gavekort samt andre præmier skænket af SuperBrugsen og Berger Optik.

Lodtrækningen om præmierner foretages i forbindelse med en afsluttende samling klokken 15 på Torvet, hvor der desuden serveres grillpølser og forfriskninger.

Her hædrer arrangørerne også en af de fremmødte med 'Årets Kost'.

 

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-