Lokalindsamling runder 400.000 kroner

Image
Lokalindsamling runder 400.000 kroner
Repræsentanter for initiativgruppen bag Galten-Skovby byindsamlingen. Gruppen kan se tilbage på et vellykket projekt, der har givet 400.000 kroner af sig til det gode formål og kastet en mængde positiv omtale af sig omkring Galten-Skovby.
Se indslag om Galten-Skovby fredag aften i indsamlingsshow.
Det ædle sigte er naturligvis at give nødlidende i u-landene en håndsrækning til en bedre tilværelse, men det kan konstateres, at den lokale Galten-Skovby byindsamling har givet en betydelig PR-omtale af lokalområdet som sidegevinst. Ikke mindst her i dagene op til det store indsamlingsshow.
Onsdag aften sendte TV2 Østjylland et indslag fra AGF-arrangementet på Gyvelhøjskolen, og torsdag morgen var Kenneth Beck fra byindsamlingens initiativgruppe genstand for et længere interview i P4 Østjylland, med fokus på "det gode liv" og med den glædelige besked, at det lokale indsamlingsinitiativ ventes at runde 400.000 kroner.
Således kan de lokale borgere med god samvittighed sætte sig foran TV fredag aften i bevidstheden om, at de har bidraget hertil.
Ifølge Folkebladets oplysninger vil et reportageindslag omkring Galten-Skovby blive vist på et tidspunkt mellem kl. 19 og 20, men da der er tale om en live-produktion kan der nem ske forskydninger i tidsplanerne.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-