Maskinsnedker fra Galten viste sit svendestykke frem på kunstmuseet Trapholt i Kolding.
33-årige Alexander Riemann Gammelmark fra Galten var blandt de 18 nyuddannede snedkere, der i år fik æren af at vise deres svendestykke frem på kunstmuseet Trapholt i Kolding.
Her blev nogle af landets bedste svendestykker inden for snedkerfaget præsenteret for offentligheden. Det skete ved den traditionsrige udstilling About Wood søndag den 2. november 2025.
For 14. år i træk samarbejdede Trapholt og Snedkernes Uddannelser om udstillingen About Wood, der hvert år hylder nogle af Danmarks mest talentfulde nyuddannede snedkere. Gæsterne må røre ved svendestykkerne, hvilket gør oplevelsen sanselig og levende. Den årlige udstilling fejrer fagligheden og inspirerer samtidig nye generationer til at vælge snedkeruddannelserne.
Alexander Riemann Gammelmark var en af de nyuddannede, som viste sit svendestykke frem. Han har skabt et hi-fi-møbel i gammeldags forstand. Indholdet i møblet er skjult i håbet om, at det skaber en wauw-effekt. Møblet er lavet i nøddetræ, og al elektronik - pladespiller, højtalere og forstærker - er bygget ind i møblet. Han har taget sin uddannelse som maskinsnedker på Herningsholm Erhvervsskole og været i lære hos Skovby Møbelfabrik.
»Jeg synes, det var stort at ...
