Landsholdsstjerner spiller i Stjærhallen

Image
Den islandske landsholdsspiller Donni Kristjánsson er sammen med den svenske Frederik Olsson blandt spillerne på Skanderborg AGF's hold når de tirsdag d. 5. august møder GOG i en træningskamp i Stjærhallen.

To af håndboldens talentfabrikker, Skanderborg AGF og GOG mødes tirsdag den 5. august i Stjærhallen til en træningskamp mellem de to klubbers herreligahold i håndbold.

Begge klubber møder op med spændende hold til den kommende til den kommende sæson. Her tænkes ikke mindst på Skanderborg AGF's nye stjernespiller Johan Hansen, der er fast mand på det danske herrelandshold og har været med til at sikre Danmark fire VM guldmedaljer. Med på holdet har Skanderborg AGF også Morten Kaalund der her i sommer er blevet verdensmester med det danske U21-hold.

En ny færøsk stjerne har fundet vej til GOG i denne sæson, Oli Mittun kommer fra svenske Sävehoff og var med på det færøske U21-landshold der meget overraskende sikrede sig VM-bronze ved de netop afsluttende mesterskaber.

»Vi kender desværre ikke GOG's holdopstilling på nuværende tidspunkt, men der er ingen tvivl om at de vil møde op med et meget stærkt hold, der har kvalificeret sig til den kommende sæsons Champions League og har flere landsholdsspillere på holdet. Og så skal man ikke glemme at klubben vandt ungdommens Champions Leauge i den netop afsluttende sæson,« siger John Haarup Laursen fra Stjær Boldklub.

Kampen starter kl. 18 og dørene åbnes kl. 16.30.

Læs Galten Folkeblad 30. juli 2025

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block