Kreativ med naturmaterialer

Image
Hent inspiration til julepynt i naturmaterialer ved et arrangement lørdag på Galten Bibliotek.

Hent inspiration på Galten Bibliotek til kreativitet med naturmaterialer.

Lørdag den 2. december klokken 9.30 får Galten Bibliotek besøg af lokale Mette Søndergaard, kvinden bag Udeunger.dk.

Vil du gerne have inspiration til at lave anderledes julepynt i naturmaterialer så mød op. Der skal snittes og laves forskelligt natur-krea. Det kommer til at foregå inde og ude, alt efter vind og vejr, så klæd dig derfor varmt på og kom til en anderledes hyggelig formiddag.

Mette Søndergaard er begejstret for det nærvær, den fordybelse, den læring og det fællesskab der opstår, når man fordyber sig kreativt med naturens materialer. Hun laver uforglemmelige naturworkshops med værktøj, naturmaterialer, kreativitet, håndværk og hygge omkring bålet. Hendes rejse  som biolog og naturformidler er blevet til en mission om at skabe oplevelser, der gør dybt indtryk for mennesker i alle aldre.

Gratis, men kræver tilmelding

Som barn voksede Mette op på en gård på landet. Her boltrede hun sig sammen med nabobørn i hjemmelavede hemmelige huler, i toppen af de højeste træer eller på jagt efter hundestejler med bare tæer i bækken. Det var for hende en naturlig og fantastisk del af det at være barn. I dag bor Mette Søndergaard med sin mand og tre børn på en dejlig landejendom med køkkenhave, krat og kræ.

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding. Det gør du via bibliotekets hjemmeside.

Læs Galten Folkeblad 22. november 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-