Der bydes på klassisk banko med et litterært twist når Galten Bibliotek den 10. december kl. 19.30 afholdt litterturbanko.
Julen er snart over os, og det betyder masser af tid til hygge, samvær og fordybelse.
Hos Skanderborg Bibliotekerne bydes julen blandt andet velkommen med litterær banko, hvor man kan konkurrere om skønne præmier mens man nyder oplæsning af en dejlig julehistorie.
Klassisk banko med litterært twist
I ægte biblioteksstil er tallene på bankopladen erstattet med ord, som man skal krydse af, efterhånden som de bliver læst højt. Undervejs serveres der kaffe, te og juleknas.
Litteraturbanko afholdes først på Ry Bibliotek torsdag den 4. december kl. 19.30 og herefter endnu en runde på Galten Bibliotek onsdag den 10. december kl. 19.30. Billetter á 30 kr. kan købes via bibliotekets hjemmeside.
Læs Galten Folkeblad 19. november 2025
