Hertha Levefællesskab i Herskind har fået et nyt mødested kaldet fika.
I hjertet af Hertha Levefællesskab i Herskind er en ny idé ved at spire: en socialøkonomisk café, der skal være et levende samlingspunkt og et meningsfuldt arbejdsfællesskab for mennesker med forskellige forudsætninger.
Bag initiativet står Hertha Bofællesskaber og Værksteder (HBV) – en erhvervsdrivende fond og socioøkonomisk virksomhed, der siden 1996 har skabt hjem, arbejdspladser og fællesskaber med udgangspunkt i Rudolf Steiners menneskesyn.
Hertha rummer i dag tre bofællesskaber med 30 voksne, der har forskellige kognitive og fysiske forudsætninger, og som bor side om side med omkring 130 øvrige beboere.
Hertil kommer borgere, som dagligt arbejder i Herthas beskyttede værksteder, men bor uden for levefællesskabet.
Filosofien er “omvendt integration”: I stedet for at adskille mennesker med forskellige livsvilkår, er de en naturlig og aktiv del af landsbyens liv.
Skærpede krav åbnede for en ny mulighed
Caféplanerne har fået ekstra næring efter, at Herthas lille mejeri måtte lukke sidste år på grund af skærpede krav. Tilbage stod et fødevaregodkendt lokale midt i landsbyen – perfekt til at blive forvandlet til et varmt og åbent mødested.
Caféen bliver et beskyttet værksted med tre klare mål:
Et inkluderende værested – hvor mennesker med forskellige forudsætninger, med støtte fra pædagoger, er værter, byder gæster velkommen og deltager aktivt i driften.
Mere forståelse og tolerance – her kan gæster møde mennesker med forskellige baggrunde i øjenhøjde og opleve værdien af fællesskab.
Stærkere lokale bånd – caféen bliver et naturligt stop for både naboer og besøgende, ikke mindst for dem, der går turen Hertha Rundt, den 1,5 km lange sti gennem naturen, forbi fugletårnet ved Lyngbygaard Å.
En del af et kreativt kulturmiljø
Lige nu er ....
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 3. september 2025
