Galten FS og Herskind BK vandt Berger Optik Cup

Image
Galten FS besejrede både Stjærs førstehold og Harlev, hvilket indbragte pokalen fra Berger Optik.

Forrige lørdag blev der for første gang afviklet en opstartsturnering på Klank Idrætsanlægs kunstgræsbane.

På en solfyldt lørdag, spillede seks lokale hold fordelt i puljer om årets første ”trofæ” på Klank Idrætsanlæg i Galten.

To hold fra Stjær Boldklub, Herskind Boldklub, Harlev IK samt to hold fra Galten FS gav hinanden gode intense træningskampe, på trods af at det var tydeligt at nogle hold ikke rigtig var kommet i gang endnu, og var ramt af afbud.

Det så de fremmødte spillere stort på og gav den gas i alle kampe.

Kampene af to gange 25 minutters varighed virkede for nogle lige i underkanten af spilletid, mens det for andre, – specielt i B-rækken – virkede til at være rigeligt, men i det store hele var der store smil over hele linjen, specielt nu hvor vejret for en gangs skyld viste sig fra sin gode side.

Det højest rangerende hold indfriede

I A-rækken levede det højest rangerede hold fra Galten op til favoritværdigheden med sejre over henholdsvis Stjær 1 og Harlev. Stjær besatte andenpladsen i puljen med en sejr over Harlev.

I B-rækken blev et afbudsramt Stjærhold, sat under hårdt pres, med to nederlag på 1-3 til henholdsvis Herskind og Galten FS2, og da Herskinds og Galten FS2's indbyrdes kamp endte 0-0, måtte der lodtræk-ning til, før Herskind kunne kalde sig vindere af B-rækken.

God stemning og ros

Selvom det er en ny turnering, og den lå tidligt på sæsonen, var der god stemning blandt holdene, og turneringsledelsen høstede også ros for initiativet fra de deltagende hold.

Derudover blev der talt om, at man måske kunne udvide turneringen, så der også blev spillet på andre tidspunkter af året. En spændende udvikling  - der lover godt for fremtidens samarbejde og fodbold i lokalområdet.

Fra Galten FS' side rettes der en tak til de deltagende hold, samt Berger Optik for at støtte op omkring arrangementet. Klubben håber at se holdene igen til næste år.

Læs Galten Folkeblad 6. marts 2024

Del på
Meny Låsby

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-