Galten Byfest udsat yderligere et år til 2022

Image
Vi må vente endnu et år på at komme til Galten Byfest. Her et glimt fra 2019.

Den 50. udgave af Galten Byfest udskydes til 2022.

I 2020 blev 50-års-jubilæumsudgaven af Galten Byfest udskudt som følge af Covid-19.

I stedet skulle Galten Byfest have været afholdt d. 12.-15. maj i år, men sådan går det ikke.

»Da det ikke ser ud til at der tids nok vil blive åbnet tilstrækkeligt op for større forsamlinger, må vi endnu engang udskyde vores 50 års jubilæums Byfest i Galten,« siger byfest-primus motor Søren Riis.

Galten Byfest er et af lokalområdets festlige højdepunkter til gavn for beboere i Galten/Skovby og omegn. Den rækker ud til alle aldersgrupper, med aktiviteter lige fra det populære børneland, ungdomsdiskoteker, pensionistbanko, stand up, Galten løbet og de store festaftener med livekoncert og dans.

»Håbet om at kunne afholde dette års Galten Byfest har levet i hele byfestudvalget henover de seneste måneders nedlukning. Vi havde set enormt meget frem til at skulle holde en stor fest for alle beboere i Skovby/Galten og omegn,« fortæller formanden for  byfest-udvalget.

»Det er en forudsætning for afviklingen af Galten Byfest at forsamlingsforbudet bliver sat markant højere, da vi, på de travle aftener, har mellem 800-1000 samlet i det store festtelt. Vi forventer ikke at forsamlingsforbuddet bliver hævet nok til at vi kan afholde et Galten Byfest i den størrelsesorden byen fortjener,« tilføjer Søren Riis om baggrunden for beslutningen om her to måneder før den planlagte startdato at udskyde jubilæumsfesten endnu et år.

»Vi bakker selvfølgelig om om de restriktioner der er fastsat af myndighederne og kan derfor ikke forsvare at afvikle et så stort arrangement som Galten Byfest trods alt er. Vi gemmer derfor alle vores ideer, nye initiativer og planer til næste års byfest, hvor vi vender stærkt tilbage med et brag af en byfest og i den grad fejre vores 50 års jubilæum,« siger Søren Riis.

Næste års byfest afholdes 25.-28. maj.

Læs Galten Folkeblad 10. marts 2021

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-