Galten Brugsforening vil bakke op om frivillige initiativer til gavn for byens liv

Image

Med en pulje på 50.000 kroner + moms åbner Galten Brugs nu for ansøgninger fra lokale frivilligt bårne initiativer.

I forvejen støtter Galten Brugs det etablerede lokale foreningsliv gennem sponsoraftaler for over 200.000 kroner årligt. Det gælder aftaler med Galten FS, Bio Huset, Motionsvennerne, Galten CK, Stjær Boldklub og andre.

»Vi er meget glade for at kunne bidrage økonomisk til at lette hverdagen for de store organisationer og de frivillige hjælpere. Vi sætter stor pris på, at det er organisationerne der selv prioriterer hvad disse tilskud skal bruges til, så de bruges til netop det der er deres ønsker,« forklarer brugsuddeler Brian Kamper og tilkendegiver at der ikke er planer om at ændre på den politik fra brugsens side.

Ansøgningsfrist: 10. marts

Som et nyt tiltag tilføjer brugsen nu en pulje på 62.500 kroner (50.000 + moms) til andre støtteværdige formål, der melder sig i ansøgerfeltet senest 10. marts

»Puljen på de 50.000 kroner er tænkt fordelt til grupper eller foreninger hjemmehørende i den gamle Galten kommune, som mangler midler til indkøb af f.eks. en trailer, en symaskine eller noget helt tredje som foreningen har brug for til gavn for en gruppe borgere,« siger Brian Kamper og begrunder tiltaget:

»Galten Brugs har eksisteret i 127 år og vi vil gerne bidrage til aktivitet i byen og skabe lokalt engagement gennem initiativer som holder byen kørende og medvirker til, at det er et rart sted at bo,« siger Brian Kamper.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. februar 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-