Erindringsbio med Frederik IX

Image
Bio Huset og Ældre Sagen byder indenfor til erindringsbio.

Mandag d. 20. oktober kl. 14.30 viser Bio Huset igen Erindringsbio.

Som ved de tidligere visninger, sker det i tæt samarbejde med Ældre Sagens Galten-afd. og Plejecenter Tjørnehaven.

»Erindringsbio er film for mennesker med demens og det er et arrangement vi glæder os til. Vi har efterhånden stor erfaring, idet vi var en af de første biografer i Danmark, der tog imod tilbuddet fra DFI,« lyder det fra Bio Huset.

Alle er velkomne, og der bydes på kaffe efter filmen, som forhåbentlig kan vække minder om en svunden tid og give anledning til en snak om det levede liv og den tid der er forbi.

»Filmen vi har valgt denne gang er en dokumentarfilm om Kong Frederik IX’s daglige virke som statsoverhoved med alt, hvad det indebærer. Vi oplever kongens royale pligter som f.eks. audiens på Christiansborg og forskellige officielle begivenheder som f.eks. en mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen. Vi kommer også med ind i de kongelige gemakker, når kongen drikker eftermiddagste med Dronning Ingrid og de tre prinsesser i Residenspalæets riddersal,« oplyser Bio Huset.

Frederik IX (1899-1972) er vores nuværende kong Frederik X's morfar.

Læs Galten Folkeblad 15. oktober 2025

Del på
Nytårskoncert

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block