Låsby Svømmebad kan se tilbage på en vinterbadesæson, der med rette kan beskrives som både enestående og opløftende.
Ifølge Låsby Svømmebar har sæsonen har tiltrukket et rekordstort antal vinterbadere, som uge efter uge har søgt mod det friske vand for at få et energiboost, et pusterum i hverdagen og ikke mindst en god portion fællesskab.
»Allerede fra sæsonens start stod det klart, at interessen for vinterbadning er voksende. Nye deltagere har modigt kastet sig ud i oplevelsen, mens de mere erfarne har delt ud af tips, rutiner og gode historier. Det har skabt et miljø, hvor alle føler sig velkomne. Temperaturerne har naturligvis været lave, men stemningen har været høj,« lyder det fra svømmebadets ledelse.
»Mange deltagere har fremhævet, hvordan vinterbadningen giver en helt særlig følelse af klarhed og ro, og hvordan det giver energi langt ind i dagen. For mange er det blevet et fast ritual, man næsten ikke kan undvære.«
Vigtigt socialt bindeled
Et andet højdepunkt har været det stærke fællesskab omkring oplevelsen. Efter hver dukkert har der været plads til smil, små jokes og en godt grin.
»Den sociale dimension er blevet et vigtigt bindeled og har gjort vinterbadningen i Låsby Svømmebad til mere end blot et hurtigt dyp i vandet og en tur i saunaen – det er blevet et mødested.«
Med en sæson fyldt med gode minder, stærkt fællesskab og masser af friske oplevelser er forventningerne allerede høje til næste års vinterbadesæson. Låsby Svømmebad ser frem til at byde både nye og gamle vinterbadere velkommen igen, når kulden atter melder sin ankomst til efteråret.
Lige nu ses der frem mod sommersæsonen der starter den 9. maj.
