Bio Huset står bag byløb målrettet skoleelever

Image
Bio Huset har arrangeret et byløb målrettet skoleelever.

Netop nu står Bio Huset bag en alternativ ude-undervisning med mulighed for at vinde gavekort på biografbilletter

Nedlukningen af Danmark er forlænget. Skoler, restauranter, butikker og meget andet må stadig holde lukket. Det gælder naturligvis også Bio Huset.

»Her er tomt og stille, og alle de opgaver vi ikke har nået til daglig, har vi været igennem. Vi glæder os virkelig meget, til at byde publikum ind og få gang i filmapparatet og popcornmaskinen, og det er vores helt klare opfattelse, at også vores trofaste biografgæster glæder sig, til der igen er gang i samfundet og det bliver muligt at komme i biografen,« siger Tove Severinsen, bestyrelsesformand i Bio Huset.

For at give børnefamilier med hjemsendte skoleelever, en lille ekstra oplevelse, har Bio Huset arrangeret et lille løb i Galten midtby, og alle kan deltage.

Løbet starter ved Bio Husets fordør. Her findes spritflaske, og svarark med et kort som viser, hvor de 10 poster findes, og løbet slutter ved Bio Husets bagdør. Her findes den sidste post og husets postkasse.

»Alle som har gennemført løbet, kan aflevere svararket i vores postkasse og vi trækker lod om gavekort på 3 x 1 biografbillet og 3 x 1 sodavand og popcorn. Gavekortene kan naturligvis først benyttes, når vi åbner igen,« siger Tove Severinsen og tilføjer:

»Vi håber, at mange tager godt imod vores lille idé. Man skal huske, at alle Covid-restriktioner skal overholdes, så vi opfordrer til at man følges forældre og børn, eller de børn som i forvejen er i samme boble.»

Posterne vil være tilgængelige frem til søndag den 24. januar om aftenen.

Læs Galten Folkeblad 20. januar 2021

Del på
Bygma

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-