AVK er bedst til vækst i Danmark

Image
1. oktober trådte Niels Aage Kjær tilbage efter 53 år som administrerende direktør for i stedet at indtræde som bestyrelsesformand i familievirksomheden AVK. Nu hædres AVK som vinder i den danske gren af den globalt anerkendte vækstkonkurrence EY Entrepreneur Of The Year 2023.

AVK Holding vandt hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2023. Det gør de bl.a. på baggrund af deres imponerende vækst og globale udrulning. Virksomheden skal nu repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco.

AVK Holding ved fabrikant Niels Aage Kjær kan kalde sig den danske vinder af den globalt anerkendte vækstkonkurrence EY Entrepreneur Of The Year 2023.

Det stod klart ved landsfinalen, der fandt sted torsdag i København i kølvandet på den regionale pristildeling i Midtjylland i oktober.

AVK blev etableret som lokal maskinforretning i 1941 af Aage Valdemar Kjær. Det primære forretningsområde var dengang produktion af kompressorer til køling og køleanlæg.

I dag er AVK en global virksomhed, der beskæftiger næsten 5.000 mennesker og er markedsledere inden for ventiler.

»Hele juryen har forelsket sig i fortællingen om familievirksomheden, der ikke bare er vinder af EY Entrepreneur Of The Year, men er en vinder på flere parametre. De skaber flot og kontinuerlig vækst og tjener penge imens, og samtidig er de særdeles innovative. AVK Holding er ikke kendt i den brede offentlighed, men de har skabt sig et navn i branchen og er kendt og anerkendt som en af verdens førende på deres område,« siger Lars Fløe Nielsen, der er formand for den danske jury i EY Entrepreneur Of The Year,

Han suppleres af Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year:

»Det er en virksomhed, der er gode på ESG-området (environmental, social og governance, red.). Generelt er AVK Holding gennemsyret af gode værdier, god ånd samt ordentlighed og hæderlighed. Det er også værd at nævne deres imponerende internationale rejse. De er truly global og har været gennem flere faser af deres internationalisering.«

Kandiderer i Monaco til sommer

Som vindere af EY Entrepreneur Of The Year i Danmark skal Niels Aage Kjær og AVK Holding repræsentere Danmark ved den store internationale finale i Monaco, der finder sted i juni 2024.

EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I flere end 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

Der er for nyligt blevet kåret seks regionale vindere, og d. 23. november blev kategorivinderne samt hovedvinderen for Danmark udråbt ved et stort show i København. 

Læs Galten Folkeblad 29. november 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-