En 'næsten perfekt' torsdags-koncert

Image
Almost Perfect kan torsdag fra kl. 19.30 opleves ved en times friluftskoncert på Torvet.

Orkestret Almost Perfect vender torsdag aften tilbage til Torvet i Galten for fuldt blæs.

I torsdags indledte Bio Huset rækken af sommerens torsdags-koncerter på Torvet. Med tørvejr og solskin som fine forudsætninger kom der cirka 125 gæster og nød musikken leveret af The Old Hounddogs. Musik fra dengang farfar var ung med beat, rock, jazz i en skøn blanding.

Torsdag i indeværende uge er det orkestret Almost Perfect, der klokken 19.30 indtager scenen på Torvet.

»Det bliver igen et festligt gensyn. Vi har gennem flere år haft glæde af dette band, der byder på dejlig musik. Vi håber at solen vil skinne over Torvet,« siger Tove Severinsen fra Bio Huset.

Spilleglæde uden alder

Almost Perfect er et levende bevis på, at spilleglæde ikke har nogen alder. Nok spiller Almost Perfect i musikkens 'Old-boys-række' med et par grå hår hist og her, men de gør det med ungdommelig kraft og vitalitet.

Almost Perfect er et lokalt ni mands stort fuld-fart-frem-band med deres helt egen lyd. En solid bund lagt af rytmegruppen suppleres af elektrisk guitar og klaver. Oven på lægger de tre blæsere sig sammen med to smukke kvindestemmer i front.

Repertoiret spænder over jazz og rock, fra pigtrådens barndom til Amy Winehouse.

Almost Perfect sparker gang i festen med en ægte rock-blæser-lyd, der har været savnet siden de glade dage med Springsteens E-Street Band og Henning Stærk Band.

Læs Galten Folkeblad 18. juni 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-