65 til "integrationskaffe" i Herskind Forsamlingshus

Image
30 nye husstande i Herskind-området var forrige lørdag inviteret til det årligt tilbagevendende "integrationskaffe"-arrangement i Herskind.

I Herskind får man ikke uden videre lov til at flytte ubemærket til byen.

Forrige lørdag dannede Herskind Forsamlingshus rammen om den efterhåndende årligt tilbagevendende begivenhed, "Integrationskaffe".

Med kaffe, socialt samvær og dejlig musik bød ”gamle” Herskind-, Skivholme- og Hedeborgere nye naboer velkommen til området under Herskind-Skivholme og Herskind Hede landsbyråd.

Der deltog cirka 65 i eftermiddags-arrangement i et mix af nye og gamle borgere samt foreningsrepræsentant. 30 nye husstande samt deres naboer var inviteret.

Gæsterne blev budt velkommen af Hermus' musik og gamle dansktop-toner som ” Smilende Sussi”, ”Flower pover tøj” m.v

»Snakken gik lystigt over bordene. Der blev udvekslet gode ideer fra såvel nye borgere samt ”gamle” borgere – ideer  til, hvad der i fremtiden kan arbejdes videre med i foreningerne,« fortæller Anna Marg.Kristensen, der sammen med Inge Houg Jakobsen er i udvalget omkring integrationskaffe-arrangementerne.

Foreningsrepræsentanter fortalte

Alle foreninger var repræsenteret. Ligeledes deltog den nye skoleleder på Herskindskolen, Kasper Jensen samt sognepræst Thomas Frøkjær.

Foreningerne havde mulighed for at fortælle om lige netop deres ”brændpunkt” – og hvilke muligheder der findes i lokalområdet, f.eks. sport, spejder, foreningsarbejde osv.

En af byens ”nyere" borgere, Else Thomsen, som bor i Blomsterparken med sin mand og to børn, fortalte om familiens oplevelser af at bo i et lille samfund, samt værdien af at involvere sig i foreningsarbejde.

Læs Galten Folkeblad 22. januar 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-