Foredrag om sangvalg til Højskolesangbogen

Image
Anne Odgård.

Torsdag d. 1. oktober kl. 19.00 kan man ved en sangaften i Framlev Sognehus opleve en af de stemmer, der præger den moderne danske sangtradition. 

Komponist og tekstforfatter Anne Odgård gæster Framlev Sognehus til en aften fuld af fortælling og sang.

Med afsæt i sit arbejde med den seneste Højskolesangbog fortæller Anne om overvejelserne bag de nye sangvalg. 

Aftenen sætter fokus på, vordan fornyelsen i både salme- og fællessangen kan gå hånd i hånd med traditionen, så kulturarven bevares, samtidig med at den fornyes.

Undervejs skal der synges både velkendte og nye sange, og Anne præsenterer salmer fra sit eget repertoire. Hendes musikalske virke bevæger sig i feltet mellem det folkelige og det kirkelige, hvor genreskel opløses.

Harlev Koret medvirker og vil synge et par satser af Annes egne kompositioner.

Der er gratis éntre og tilmelding er ikke nødvendig.

Læs Galten Folkeblad 23. september 2026

Del på
Nilles Kro

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block