Oprykning for andet år i træk

Image
Oprykning for andet år i træk
Skovby IF Badminton har spillet sig frem til serie 1.
For første gang i mange år skal der i næste sæson spilles badminton i serie 1 i Skovby-Galten.
De lokale spillere fra Skovby IF Badminton har netop - for anden sæson i træk - sikret sig oprykning i holdturneringen under Badminton Danmark. Det betyder, at holdet udvides fra otte til ti spillere, seks herrer og fire damer. 
»Derfor er klubben på udkig efter forstærkninger til serie 1-holdet,« fortæller holdleder Pernille Toft, som allerede nu gerne hører fra spillere som er interesseret i at spille for den lokale klub.
I det hele taget har Skovby IF Badminton haft endnu en succesfuld sæson, hvor der også har været hold med i holdturneringen under DGI. Således sluttede 4+2-holdet i serie 2 på en fin fjerdeplads, og 2+2 i mester/A-rækken vandt deres pulje og skal dermed kæmpe om titlen som landsmestre ved dette års landsmesterskab i Fredericia d. 12.-13. april.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-