God tilslutning til hygge-turnering

Image
God tilslutning til hygge-turnering
Bordtennis- og badmintonafdelingen i Låsby Boldklub afholdt lørdag d. 29. marts en bordtennishyggeturnering i Låsby Hallen. 
Alle medlemmer af boldklubben og Låsby Tennisklub var inviteret, men da det var den første bordtennisturnering i Låsby i nyere tid, så det var usikkert om der var interessede nok til at gennemføre arrangementet. 
Der var heldigvis en fin tilslutning, så der var nok tilmeldte til at lave A- og B-puljer hos både ungdom og senior, så alle var sikret mindst tre bordtenniskampe.
Bordtennisturneringen blev afviklet på tre borde og derfor var der forskudte starttidspunkter for voksne og børn, så ikke alle skulle spille på samme tid. 
Den gode tilslutning danner basis for, at der kan laves en turnering med flere borde og ikke blot single- men også double-kampe.
Alle ungdomsspillerne blev belønnet med en pose slik, mens der til nummer et og to blandt seniorspillerne vankede rødvin som præmier. 
Mange af deltagerne benyttede sig også af muligheden for at spille lidt badminton, når de ikke lige skulle spille bordtennis. 
»Alt i alt blev det en hyggelig dag i hallen med en fornemmelse af fri leg for børn og voksne,« siger Egon Engelhardt Larsen fra Låsby Boldklub, der i øvrigt viste vejen ved selv at vinde seniorspillernes A-række.
Topplaceringerne fra bordtennisturneringen i Låsby Hallen:
Ungdomskampe:
A-rækken, herresingle: 1. Oliver Rosenkilde Larsen, 2. Noa Birkbak.
B-rækken, herresingle: 1. Anders Øuleé Jensen, 2. Josephine Rosenkilde Larsen.
Seniorkampe:
A-rækken, herresingle: 1. Egon Engelhardt Larsen, 2. Bue Winther Kjær.
B-rækken, herresingle: 1. Johnnie Bremholm Andersen, 2. Alex Sørensen.
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-