Galten Cykel Klub er klar til ny sæson

Image
Galten Cykel Klub er klar til ny sæson
I fjor fandt sæsonstarten sted i et snedækket landskab og med bidende frostgrader. I år er rytterne i Galten CK velsignet med bedre klima til sæsonstarten.
Bedre vejr til årets første fælles træningstur i Galten CK end tilfældet var i fjor.
Søndag den 30. marts kl. 9.00 starter Galten Cykel Klub den nye sæson. For 7. sæson i træk indledes sæsonen med afholdelse af klubbens generalforsamling på Porskjær. Derefter cykler alle deltagerne ud på årets første fælles træningstur. 
I år er vejret efter alt at dømme bedre end sidste år, hvor opstarten bar præg af sne og frostgrader.  
Den kommende sæson byder igen på mange spændende klubaktiviteter, bl.a. afholder klubben årets træningstur til Harzen i pinsen, hvor det forventes 35-40 deltagere. På denne tur er der tradition for, at ægtefæller i stor udstrækning også deltager, så både det sportslige og det sociale går hånd i hånd.
Endvidere arrangerer klubben samlet deltagelse i motionscykelløbet Danmarks Højeste, der afholdes i Skanderborg den 29. maj. Sidste år deltog ca. 45 fra klubben, og i år er målet, at der er mere end 60 deltagere fra klubben der deltager i arrangementet på de forskellige distancer.
I år vil klubben igen, i samarbejde med det tidligere Galten Elværk – nu AURA, afholde AURA Touren søndag den 22. juni, og planlægningen er allerede i gang. Sidste år var arrangementet ramt af regnvejr på selve dagen, men i år har klubben taget vejrguderne i ed på, at det bliver årets største cykelbegivenhed i Galten og omegn.
Mere information om Galten Cykel Klub kan findes på www.galtenck.dk.
 
 

 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-