Gymnasieelever klarede lancieren til UG

1854 deltagere til forårsfest på Skanderborg Gymnasium, der sædvanen tro kulminerede med lancier-dans.
Man kan ankomme til Skanderborg Gymnasium på mange måder. Godt er det imidlertid, at de særegne transportmidler eleverne tog i brug i forbindelse med den traditionelle forårsfest i fredags ikke er hverdagskost.
I år var der tilmeldt ikke færre end 1854 deltagere, og som traditionen byder ankom 3.g-eleverne - iført gallatøj - i en lang kortege af mere eller mindre opsigtsvækkende køretøjer, og blev modtaget af familie og venner langs røde løber.
Efterfølgende var der fællesspisning for elever og forældrene i klasseværelserne, som eleverne havde pyntet op, ligesom der var forberedt forskellige underholdningsindslag.
I løbet af aftenen skulle eleverne klassevis danse Les Lanciers til tonerne fra det 17 mand store Les Lanciers orkester.
Med de store klassehold og det massive publikum var der trangt i den store “dansesal”, og set fra siden forekom det hele en smule kaotisk at hitte rede i trinene, men eleverne klarede tydeligvis lancieren til UG.
Ved midnat var der mulighed at også forældrene kunne vises deres kunnen ud i Les Lanciers.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-