Arkivernes Dag på Galten Lokalarkiv

Image
Var dette Galtens ”Jens Vejmand”? I forbindelse med Arkivernes Dag lørdag den 1. november kan man hos Galten Lokalarkiv dykke ned i en fremvisning af "arbejdsfotos".

Sædvanen tro deltager Galten Lokalarkiv på Galten Bibliotek lørdag d. 1. november i ”Arkivernes Dag” på linje med en lang række af de mere end 500 lokalarkiver rundt i landet.

Arrangementet begynder kl. 13.30 i biblioteket (på 1. sal).

»Her vil vi præsentere vores nye årsskrift (Annales bd. 35), fortælle om, hvem der har skrevet artiklerne, og hvad de handler om. Der bliver lejlighed til at snakke med nogle af forfatterne, og senere under en forfriskningspause uddeles bøgerne gratis til de medlemmer af Støtteforeningen, der er til stede, mens andre besøgende kan købe bogen for 150 kr.,« fortæller Erik Korr Johansen fra Galten Lokalarkiv.

Der bliver desuden foredrag/fremvisning om arkivets ”arbejdsfotos” og senere åbent hus i arkivet samt en ny fotoudstilling, hvor ældre og nye billeder viser nogle af de ændringer, der er sket i bybilledet. 

Læs Galten Folkeblad 29. oktober 2025

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block