Sparekassen Danmark Galten hylder de frivillige i Harlev IK Håndbold

Image
Afdelingsdirektør Nicolai Bach Albrecht fra Sparekassen Danmark Galten og bestyrelsesmedlem, Anja Hansen, fra Harlev IK Håndbold med det nye frivilligsæt til klubbens frivillige og bestyrelse.

Ingen håndboldklub uden frivillige. Derfor medvirker sparekasse til at synliggøre de frivilliges indsats.

I Harlev IK Håndbold står et stort hold af frivillige hver uge klar som trænere, holdledere, bestyrelsesmedlemmer og hjælpere. De talrige timer på at skabe gode oplevelser for klubbens mange børn, unge og voksne medlemmer.

For at anerkende den store indsats har Sparekassen Danmark Galten valgt at støtte klubben med nye frivilligsæt til både bestyrelse og frivillige.

Inden længe vil de mange ildsjæle således blive udstyret med et komplet frivilligsæt bestående af blandt andet træningstøj, rygsæk og andre praktiske effekter med klubbens og Sparekassen Danmarks logo.

»Frivillige er rygraden i vores lokale foreningsliv. Uden deres engagement ville mange børn og unge ikke have de fællesskaber og aktiviteter, som betyder så meget i hverdagen. Derfor er vi glade for at kunne give en hånd med og samtidig sende en anerkendelse til de mennesker, der hver uge får hjulene til at køre i Harlev IK Håndbold,« siger Nicolai Bach Albrecht, afdelingsdirektør Galten.

Hos Harlev IK Håndbold vækker støtten stor glæde.

»Vi er enormt taknemmelige for opbakningen. Vores frivillige lægger et kæmpe arbejde i klubben, og det betyder meget at kunne give dem en synlig anerkendelse for deres indsats. Frivilligsættene styrker både fællesskabet og klubbens identitet,« lyder det fra Anja Hansen, bestyrelsesmedlem i Harlev IK Håndbold.

Læs Galten Folkeblad 23. september 2026

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block