Dyrlægeklinik åbner i Harlev

Image
Dyrlæge Lene Trier åbner 3. august Harlev Dyreklinik i en del af den tidligere Fakta-bygning på Gl. Stillingvej 430. Her ses hun med tre seks uger gamle hvalpe af racen Bischon Havanais i favnen.

Mandag d. 3. august åbner en ny Dyreklinik i Harlev. Harlev Dyreklinik kommer til at være i en del af den tidligere Fakta butik i centrum af Harlev.

Harlev Dyreklinik ejes af den erfarne dyrlæge Lene Trier. Hun blev uddannet i 1988 og arbejdede i mange år i vestjylland og de senere år her i østjylland.

Lene er bosat på Stenbrogaard syd for Harlev, hvor hendes mand driver bed and breakfast og sælger pluk selv-blomster.

Lene Trier ejer også Skejby Dyreklinik, som er en smådyrsklinik i Århus N. Her er ansat to dyrlæger, tre veterinærsygeplejersker og to veterinærsygeplejerskeelever, som fremover også vil kunne træffes i Harlev Dyreklinik.

»I starten vil klinikken i Harlev holde åbent tre timer dagligt og så må vi se, om der bliver behov for mere. Harlev Dyreklinik vil tage sig af familiedyr som hund, kat, kaniner mv. Vi tilbyder konsultationer, vaccinationer, blodprøver, fodersalg m.v.,« siger Lene Trier.

Harlev Dyreklinik åbner mandag d. 3. august kl. 10 og der kan allerede nu bestilles tid på tlf. 40223032.

Fredag d. 28. august, når man er godt i gang og de fleste er hjemme fra ferie, markerer klinikken åbningen med lidt godt til ganen til de tobenede og godbidder til de firbenede.

Læs Galten Folkeblad 22. juli 2020

Del på
PF

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-