Dagplejebørn i Harlev er blevet "Grønne Spirer"

Image
Dagplejebørn i Harlev er blevet "Grønne Spirer"
Friluftsrådets repræsentant, Erik Moes, sagde et par ord, inden han hejste det flotte flag. Han roste dagplejerne for initiativet med at lære børnene "grønne" vaner og gøre naturen til en del af deres hverdag og opvækst.
Fire dagplejere i Harlev kan nu glæde sig over titlen som Grønne Spirer. Det blev fejret i haven, hvor det grønne flag også blev hejst.
Røde kinder og snottede efterårsnæser var der rigeligt af, da  Harlevs nye Grønne Spirer blev fejret i sidste uge.
De Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning til institutioner og dagplejere, som gør en ekstra indsats for at give børnene en grønnere hverdag og samtidig lære dem om naturen, miljøet og i det hele taget vænne dem til at være ude uanset vind og vejr. De skal blive glade for at færdes i naturen og lære om alle de gode ting, naturen har at byde på.
At være Grønne Spirer kræver ikke så meget - nøgleordene er udeliv, natur og miljø samt idéen om "fra jord til bord". 
Der er nogle enkelte krav, man skal opfylde, og dagplejerne/pædagogerne skal på Grønne Spirer-kursus en gang om året.
»Vi var et par stykker her i gruppen, der besluttede os for at gøre det fuldt  ud. De to andre var i begyndelsen ikke så begejstrede for tanken, men de kom med alligevel. Og det har været noget af det bedste, vi har gjort for vores dagplejebørn og vores sammenhold generelt,« fortæller Majbritt Nørhede, der er initiativtager til projektet om at blive en del af De Grønne Spirer.
De fire dagplejere i "Onsdagsgruppen" - Berit, Marianne, Majbritt og Helle - havde inviteret forældre og søskende i Helles have, og selv om det var rigtig efterårskoldt og gråt, var der flot fremmøde.
"Grønne" aktiviteter
At det netop var Helles have, der skulle sætte rammerne for dagen, var der en god grund til, forklarer Majbritt Nørhede:
»Helle har så mange ting, vi andre ikke rigtig har - og hendes store have giver god mulighed for at leve op til de krav, Friluftsrådet stiller for at blive Grønne Spirer. Der er noget, børnene kan hænge i, der er brugte dæk, de kan kravle på, et fældet træ er blevet til stubbe til balancegang, og hun har en lidt anderledes rutschebane. Helles have er perfekt til vores Grønne Spirer,« sagde hun med et smil.
For at kunne blive Grønne Spirer skal institutionen gennem en længere periode skrive ned, hvilke "grønne" aktiviteter de laver, og derefter kan man søge om at blive Grønne Spirer under Friluftsrådet.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 21. oktober 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-