Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Humørpokalen, blev for 12. gang tildelt årets 25 år jubilarer Tjørnebanden. I år stillede de op klædt ud som Anders Matthesen-figuren Stewart Stardust. »Tak fordi I er som i er,« lød det fra Torben Jensen, der sammen med kollegerne ved tidtagningsbordet selv bidrog til den hyggelige stemning ved at optræde med nissehuer.

Spænding til det sidste ved julefodbolden

Både spillere og publikum festede igennem ved Julefodbolden på Klank.

A-rækkens finale - kamp nummer 194 ved årets julefodboldstævne - satte et spændingsmættet punktum for den 47. udgave af julefodbold i Galten.

Den ordinære kamp med 'Hold nu op, vi sparker hårdt' og 'FC International' sluttede uafgjort 4-4 og så skulle det hele afgøres ved næste scoring.

Et medlevende publikum fik sat stemningen ekstra i vejret, og da 'Hold nu op, vi sparker hårdt' fik scoret brød jubelen ud og matchvinderen stormede sine holdkammerater ved barrieren i møde.

Ovenstående scenario var kendetegnende for stævnet fra fredag til søndag i Klank Idrætscenter.

For et enkelt af holdene havde "festen" mellem kampene tilsyneladende taget overhånd. Det fik lørdag aften arrangørerne til at trække holdet ud af turneringen midt under holdets anden kamp, da de var for berusede til at spille fodbold. 

»De var til fare for både sig selv og deres modstandere, så i fællesskab med dommeren, besluttede vi os for at udelukke dem for videre deltagelse og sendte dem hjem,« forklarer Torben Jensen fra Galten FS.

Rekord-publikum

Igen i år var stævnet rigtig godt besøgt. Med 2198 solgte indgangsbilletter blev sidste års rekord på 2136 slået.

Dertil kommer, at alle under 10 år havde gratis adgang. Så man forstår hvor der undertiden var trangt uden for barrieren.

Læs hele artiklen og se flere billeder i Galten Folkeblad 19. december 2017