Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

En »Århushistorie« i Galten

Foran pubben på Torvet i Galten skulle en kæk 36-årig århusianer kl. 02.20 natten til fredag vise sig at være lidt for "smart".

Mens to uniformerede politibetjente havde forladt deres patruljevogn og var gået ind i beværtningen, ville den 36-årige pifte patruljevognen. Der var bare lige den detalje, at yderligere to civilt klædte betjente i en anden bil overværede optrinnet, pågreb den 36-årige og sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Ved den samtidige visitering fandt politiet 0,5 gram kokain i en af mandens lommer. Næppe det mest velovervejede at medbringe når man agter at begå hærværk mod en patruljevogn.

Gerningsmanden kan nu imødese et par kraftige bøder. Og mon ikke også ørerne er lidt røde?