Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Foto: Rigspolitiet

To bilister snuppet for at køre over for rødt lys

Tirsdag mellem kl. 15 og 16 foretog lokalbetjent Orla Aagaard en trafikkontrol i lyskrydset på Langelinie-Ladingvej i Herskind. Det skete i kølvandet på opfordringer fra lokalområdet idet man har oplevet, at bilister ikke altid respekterer rødt lys i krydset.

Dette blev bekræftet ved at betjenten i løbet af cirka en time snuppede to bilister, der kørte over for rødt lys. Der er tale om bilister bosiddende i Silkeborg-Voel-området.

»Der er problemer med både hastigheden og respekten for lyskrydset i Herskind. Derfor har vi også flere gange haft ATK-vogne i byen for at kontrollere hastigheden, men nu havde jeg lige en time i overskud til at tjekke trafikken i lyskrydset,« fortæller Orla Aagaard.

Han oplever, at når der er tæt trafik i myldretiden, ser bilister sit snit til at smutte med over i slipstrømmen selv om lyset er skiftet til rødt.

Betjenten bebuder, at han også fremover vil iværksætte kontroller med passende mellemrum.