Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Året rundes af med en noget anderledes løbetur krydret med fadøl, champagne, vingummi og kransekage for en gruppe rutinerede løbere fra Galten. »Champagnegaloppen« er blevet en tradition for løberne, og på denne ene dag om året forenes motion med fest og hygge. Her et glimt fra en tidligere Champagnegalop.

Vingummi og champagne på årets sidste løbetur

En løbetur med kransekage og champagne er blevet til en tradition på årets sidste dag for en gruppe erfarne løbere fra Galten.

Når man er inkarneret løber årets øvrige 364 dage, er man det selvsagt også på årets sidste dag. Men lige netop den 31. december må der gerne gå lidt kransekage i den ellers seriøse sportsdisciplin.

Det er præcis, hvad der gør i Galten på lørdag, når en såkaldt »Champagnegalop« på 12 kilometer har udgangspunkt ved Skolevej 22 klokken 10.00.

Her mødes en flok rutinerede løbere, der efterhånden har gjort en tradition ud af at afslutte årets løbesæson på festlig vis med utraditionel proviant. 

De er alle langdistanceløbere. De fleste har løbet maraton, flere har løbet ultraløb på 50 eller 100 km, og i løbet af et år har mange af deltagerne tilbagelagt ikke færre end 2.000-3.000 km i løb.

Atypisk proviant

Bag initiativet til det festlige løb på lørdag står Søren Gregersen, Jørgen Kudsk og Ole Faaborg alle fra Galten.

- Vi synes, at når vi nu har knoklet så meget med løb hele året, så skal det afsluttes på en sjov måde, forklarer Søren Gregersen og tilføjer:

- Det er selvfølgelig lidt usportsligt, men vi har en købmandscykel, der kører med på turen med lidt forplejning, der i dagens anledning består af fadøl, vingummier, kransekage og champagne. 

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. december