SuperBest-leder er fratrådt

Harlev Brugsforening, der driver SuperBest i Harlev, har i dag taget afsked med butikkens leder, Peter Bastrup.
Via et opslag i butikken, henvendt til medlemmer og kunder, bekendtgør bestyrelsen kortfattet beslutningen:
»Uddeler Peter Bastrup og bestyrelsen har d.d. på et møde aftalt at opsige samarbejdet. SuperBest er desværre i den situation, at det p.g.a. de driftsmæssige resultater er nødvendigt, at prøve en ny ledelseskraft. Vi vil gerne takke Peter for det gode samarbejde.«
Bestyrelsesformand Jens Aage Weigelt ønsker ikke at uddybe nærmere, men understreger, at der ikke ligger noget personligt i forhold til Peter Bastrup.
»Vi skal have et bestyrelsesmøde onsdag, og der skal vi have lagt en strategiplan for den fremtidige drift af butikken,« siger Jens Aage Weigelt.
Formanden oplyser, at butikken, indtil en ny leder er ansat, kører videre med det bestående personale. Peter Bastrup blev fritstillet i forbindelse med mandagens møde og valgte ifølge formanden at fratræde med det samme.
Hvad regnskabsresultatet for 2011 bliver, ønsker formanden ikke at komme ind på før det samlede resultat foreligger.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-