Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Over 100 Harlev-borgere deltog i informationsmødet tirsdag d. 23. januar.

Stor interesse omkring Harlev Idræts- og Kulturcenter

Med over 100 fremmødte borgere til sidste uges informationsmøde synes interessen for et kommende Harlev Idræts- og Kulturcenter at være markant.

Ved informationsmødet i Næshøj-hallen redegjorde styregruppens formand Martin Trærup og arkitekt Erik Nord for projektets status og indhold.

Der lød højlydte klapsalver i salen, da Martin Trærup indledningsvist oplyste, at projektet i skrivende stund har tilsagn om midler svarende til 17 mio. kr., hvor af de 10 mio. kr er lån reserveret ved Kommunekredit. Samlet beløber projektet sig til 20,5 mio. kr.

Formålet med informationsmødet var udover at give borgerne indsigt i projektet, også at skabe opmærksomhed omkring behovet for lokal støtte til den forestående indsamling. 

Håbet er, at folk vil melde sig som frivillige ambassadører til indsamlingen ved at sende mail til frivillig@harlev-ik.dk   - gerne inden den 11. februar af hensyn til planlægningen.

»Vi er meget tæt på målet, men vi har behov for at folk støtter projektet med såvel økonomi, som med arbejdskraft til den lokale indsamling, der løber af stablen i marts,« siger Martin Trærup.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 30. januar 2018