Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Sangfest på tværs af generationer

Børnehuset Bakke-toppen i Galten er blevet certificeret som Sangglad-institution.

Forrige onsdag inviterede Børnehuset Bakketoppen i Galten borgere fra plejecenter Tjørnehaven og dagplejen i Galten til sangfest i Bakketoppen.

Det skulle fejres, at børn og personale i et år har arbejdet hårdt på at blive certificeret Sangglad institution, hvilket nu er opnået. Dette blev denne dag vist ved optræden, for nogle af de yngste og ældste i Galten, med forskellige sange og rytmik. Formiddagen blev afsluttet med kaffe, kage og saftevand.

For glade og kreative børneliv

Bag certificerings-forløbet står Sangens Hus. En Sangglad-certificeret institution er en institution hvor hele personalegruppen har opnået sangpædagogiske færdigheder og hvor kvalificerede sangpædagogiske aktiviteter har en central plads i institutionens kultur samt i arbejdet med at nå de pædagogiske mål. De certificerede institutioner har sangpædagogiske samarbejder i lokalområdet således at børnene møder sang som kunstnerisk og kulturel udtryksform i flere sammenhænge.

Det helt overordnede mål med Sangglad er, at sangen skal bidrage væsentligt til glade og kreative børneliv. Det er der forskningsmæssigt belæg for at den kan, når sang og det at synge sammen er en del af børnenes og de voksnes fælles hverdag.

Læs Galten Folkeblad 26. juni 2018