Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
1.400 børn samlet om et 344 meter langt "picnicbord" på Klank. Foto: MAKKER.io

Rekordforsøg i trivslens navn

Som led i trivsels-projektet 'Bevægelse i fællesskab' dannede en af fodboldbanerne på Klank Idrætsanlæg i fredags rammen om et rekordforsøg.

Bænket på plænen i det grønne omkring en lang dug dannede de 1400 lokale børn det frokostbord, som med 344 meter ikke blev helt så langt som beregnet. Forhåbentlig er det stadig langt nok til at få det optaget i rekordbøgerne.

For at boldbanen skulle kunne rumme det lange bord måtte det sno sig som et "S" over grønsværen.

Den strålende solskinsvejr bidrog til at børnene fra institutioner og skoler i Skovby og Galten havde optimale rammer.

Picnic-bordet udgjorde afslutningen på det årligt tilbagevendende trivsels-arrangement på tværs af institutioner og aldersgrupper.

Forud var gået foredrag om bl.a. robusthed og konflikthåndtering, hatteteater og dans med den lokale Line Falch Danseskole.

Se flere billeder i Galten Folkeblad 24. april 2018